Udstillerinformation

Her kan du se alle de vigtigste informationer, hvis du overvejer at blive udstiller.

3 hurtige til dig som udstiller


Her får du et hurtigt, samlet overblik over hvad du får ud af at være udstiller på Ny Nordisk Strikkefestival.

Festivalens opbygning


I alle byer er den bygget op over en weekend.


Opstilling fredag og afholdelse lørdag og søndag. Alle steder er vi i to haller. En hal er til udstilling og en hal er til foredrag, hyggeområder og aftenunderholdning lørdag aften.

Festivalens  stande skal være åbne lørdag 10-17 og søndag 10-16.



Kapacitet


Festivalen har i alle byer en kapacitet på ca. 4.000 gæster over en weekend. I København er gæstepotentialet op til 10.000 gæster på en weekend.


Dertil kommer 300-500 gæster til underholdning lørdag aften. Vi forventer dette antal gæster i alle byer.


Vi forventer imellem 50-70 udstillere i hver by alt efter standstørrelser.  Alle udstillere skal være relateret til strik for at sikre gæsterne gode oplevelser.



Markedsføring af dig


Vi vil markedsføre dig som udstiller på hjemmesiden, på alle sociale medier. Både med betalt markedsføring og organisk. Dette er inkluderet i din standleje.

Vi vil yderligere løbende præsentere dig for en række tilkøb og ekstra muligheder for markedsføring. Det kan være i festivalens katalog hvor du kan deltage med en reklame osv.

Festivalen vil blive markedsført meget kraftigt i alle byer.



Festivalens niveau


Vi tilstræber et meget højt niveau af både foredrag, underholdning, workshops og udstillere. Som eksempel havde vi til Aarhus Strikkefestival 2023 blandt andet Lærke bagger og Christine Feldthaus til aftenunderholdning med tapas og bobler til. Vi havde i løbet af dagen seriøse workshops som bl.a. plantefarvning og foredrag med bl.a. Strikkerebellen, Mette Albæk Design (om aftenen) mv. Vi havde ca. 50 af landets dygtigste udstillere. 

For 2024 har vi blandt andet indgået aftaler med Mens Vi Strikker, Koushi Radhakrishnan, Jim Lyngvild, Remi Tasc og mange flere. 

Opbygning


I alle byer er der mulighed for at bygge op fra fredag kl. 17.00 dagen før messen. Alle stande er åbne stande uden skillevægge. De er markeret op på gulvet når du ankommer og tjekker ind ved kassen.

Workshops og foredrag


Der vil være workshops og foredrag begge dage. Ønsker du som udstiller at afholde en workshop eller et foredrag, så tag fat i os for at høre om dine muligheder.


Tilmelding


Du tilmelder dig ved at klikke på book nu eller gå i webshoppen (øverst på denne side). Her vælger du by(er). Du kan dernæst komme din stand i kurv. Bemærk standene sælges per facademeter. Du vælger selv hvor mange facademeter du vil booke. Dog minimum tre meter. Alle stande er tre meter i dybden. Du kan dernæst vælge at leje borde til, strøm til stand mv. 

Tilmeldingen er bindende og betales ved udtjekning i webshoppen. Kontakt os hvis du ønsker et tilbud på 3 eller flere byer.

Åbningstider


Festivalen er åben for gæster lørdag fra 10-17 og søndag fra 10-16. Underholdningen lørdag aften kan variere fra by til by, men ligger i tidsrummet 18.00-21.00.

Standene vil blive spærret af med minestrimmel før aftenunderholdningen og vi vil have personale i hallen, der sikrer at ingen gæster betræder standene i løbet af aftenunderholdningen.

Cafeteria


Der vil i alle byer være mulighed for som udstiller at købe alt i mad og drikke.

Der vil være mulighed for at forudbestille frokost, således man ikke skal stå i kø sammen med gæsterne til frokost.

Udvalget varierer fra by til by, men vi forsøger at gøre det spændende, interessant og varieret i hver by.

Hvad er der med i prisen?


Til enhver stand er der 2 udstillerarmbånd med i prisen (uanset størrelse). Op til tre ekstra armbånd kan købes i webshoppen per bookning af stand.

Derudover er der gratis stole, men borde skal tillejes i webshoppen. De måler altid som minimum 180x80 cm.

Billet til aftenunderholdning er ikke med i prisen for en stand. 

Strøm skal også tillejes i webshoppen.

Markedsføring på SoMe, aktiv præsentation i Udstiller Loungen mv. er også med i prisen.

Er du klar til at booke?



 
 
 
 
unsplash